Ronja

Kennel IshundFelding - Familieopdræt af Islandske fårehunde

Ronja Menja



Ronja var vores første islandske fårehund med DKK stambog.


Vi havde egentligt bestilt en lillesøster fra Frejas søster, der skulle have haft hvalpe, men gik tom. Frejas søde opdrætter var så venlig og henvise os til hendes veninde der havde islandske hvalpe, og da vi havde to små piger, der var svært skuffede over, at graviditeten ikke var som planlagt, var vi så heldige at få lov at få Ronja. Ronja var højt elsket i de desværre kun 9 år, vi havde hende. Ronja var den bedste legekammerat for Frida, vores datter Amalies hund, da Frida flyttede ind hos os. Da Wilma flyttede ind, var Ronja 7 år og ikke vild med hvalpe længere men Ronja var alligevel med til at opdrage Wilma sammen med Frida og Freja.

Ronja blev helt blind på mindre end en måned i efteråret 2010 pga en sjælden øjensygdom, vi besøgte en øjenspecialist, der forsøgte en behandling med en langvarig binyrebark kur, men den havde desværre ingen virkning. Ronja forblev blind. Men som den dejlige isandshund, Ronja var, så trænede vi med hende, da hun både var intelligent og lærenem og i forvejen lydig og meget trofast, så lykkedes det os at fortsætte vores daglige ture uden snor men med en klokke på den person, der gik med Ronja, og Ronja tøffede glad rundt på marken og i skoven. I huset blev alle møbler stående som de altid stod så hun ikke gik ind i noget ukendt. I marts 2012 blev Ronja dog mere og mere forvirret og begyndte at gå ind i vægge og kendte møbler. Hun blev også mere og mere irriteret, vred og aggressiv overfor Frida, Wilma og Freja, sikkert fordi hun havde det skidt, og vi måtte d 9. marts 2012 tage den forfærdeligt tunge beslutning at tage afsked med vores højtelskede Ronja alt alt for tidligt i livet.


 

Facts om Ronja

  • Født den 1. Juni 2003
  • Hundehimlen : 9. Marts 2012
  • Mor: Framis Anvaka
  • Far: Geysirs Doni
  • Opdrætter: Sanne Thiemke
  • Livret: tun, bøf, laks
  • Hot: børn og høns, samt frosne hønseprutter !!
  • Not: at nogen siger "puuuhha her lugter..." For så kryber Ronja i skjul fordi hun tror hun skal vaskes