Har du valgt den rigtige hund

Kennel IshundFelding - Familieopdræt af Islandske fårehunde

Har du valgt den rigtige race ?


  • En hund er et intelligent, socialt væsen, der kræver en masse af sin ejer i mange år frem i tiden. At vælge den rigtige race - eller gøre sig tanker om, om man overhovedet skal være hundeejer - er helt essentielt for os som opdrættere.
  • Læs og svar derfor på nedenstående spørgsmål og forventninger, samt hvad du kan vente dig som mulig hvalpekøber hos os. Det er nemlig rigtigt vigtigt for os, at vores kommende hvalpekøbere er vel informerede og klædt på til at træffe den store beslutning om at "adoptere" en hvalp ind i deres familie, så både vores hvalpe og deres kommende familier  trives i mange år sammen.
  • Ønsker du en stille og langsom hund ? vælg ikke en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der kan være alene mange timer ? vælg ikke en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der ikke behøver motion ? vælg ikke en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der ikke tænker selvstændigt og en hund der adlyder blindt ?  vælg ikke en islandsk fårehund
  • Er du glad for at kikke på dine fugle i haven og i naturen ? Vælg ikke en islandske fårehund
  • Ønsker du en reserveret hund der ikke er interesseret i andre mennesker / hunde ? vælg ikke en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der ikke fælder og ikke efterlader hår i din sofa ? vælg ikke en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der skal klippes hos en hundefrisør ? Vælg ikke en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der kan sove alene i et køkken / bryggers og som ikke må sove ved siden af dig ? Vælg ikke en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund til en hundegård og som ikke må være hvor du er ? Vælg ikke en islandsk fårehund
  • Dyrker du i forvejen en masse sport og / eller tidskrævende fritidsinteresser ?vælg ikke en islandsk fårehund
  • Har du et tidskrævende job ? vælg ikke en islandsk fårehund
  • Rejser du ofte : vælg ikke en islandsk fårehund
  • Ønsker du en trofast ven for livet ? vælg en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der er glad for mennesker, både børn og gamle, handicappede og forskelligartede ? vælg en islandsk fårehund
  • Ønsker du en trofast kammerat at motionere med i naturen ? vælg en islandsk fårehund
  • Ønsker du en naturhund med en stor blød pels at kramme men med minimalt pelspleje ?  vælg en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der er terrængående i alt slags vejr bare den kan være sammen med sit menneske ? vælg en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der har en mening om alt og gerne fortæller den ? Vælg en islandske fårehund
  • Ønsker du en sund naturhund der som oftest aldrig er syg og kan blive temmelig gammel ? Vælg en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund du kan have med dig på ferie og i det hele taget alle Vejne ? Vælg en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der har det allerbedst midt i sin familie når alle er samlet ? Vælg en islandsk fårehund
  • Ønsker du en hund der er super kærlig og underholdende ? Vælg en islandsk fårehund - man keder sig aldrig sammen med en islandsk fårehund
  • Ønsker du en bedste ven til at dele hele dit liv med og / eller en bedste ven til dine børn ? vælg en islandsk fårehund
  • Har du tid til at prioritere din islandske fårehund som en ligeværdig del af din familie hver eneste dag ?
  • Ved du hvem der kan passe din hund, når du skal til familie fester  / ferier / juleaften / nytårsaften olign ?
  • Har du 6-800 kr tilovers hver måned til forsikringer, mad, træning, dyrlæge, vacciner, kødben, godbidder osv så din hund får et godt og langt liv ?